Eli Lilly nærmer sig lancering af vægttabsmiddel i Storbritannien

Inden for de nærmeste uger vil Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound sandsynligvis ramme det britiske marked.
Foto: Mike Segar
Foto: Mike Segar
af marketwire

Novo Nordisks store konkurrent Eli Lilly vil i løbet af få uger lancere sit vægttabsmiddel Zepbound på det britiske marked, skriver Financial Times.

Beslutningen er truffet, efter at de britiske lægemiddelmyndigheder netop har godkendt Lillys pensystem Kwikpen beregnet på Zepbound. Selve lægemidlet blev der sagt god for allerede i november.

Ifølge finansavisen er det dog usandsynligt, at Lilly i forbindelse med lanceringen vil stille nok doser til rådighed til at møde den massive efterspørgsel.

Novo lancerede sit vægttabsmiddel, Wegovy, i Storbritannien sidste år, men i begrænsede mængder.

Lilly har ikke ønsket at kommentere, hvor mange doser der vil blive stillet til rådighed på det britiske marked samt hvilke apoteker, der vil få lægemidlet på hylderne, skriver Financial Times.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også