Teva løftes af rosende ord fra Jefferies: Ser gode muligheder for stærk 2024-prognose

I Jefferies-analysen ser finanshuset både omsætning og driftsresultat hos Teva lande over konsensusforventningerne.
Foto: Tsafrir Abayov/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Tsafrir Abayov/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det israelske medicinalselskab Teva Pharmaceutical er i god form på børsen i USA tirsdag, efter at børshuset Jefferies har udsendt rosende ord om potentialet i 2024.

Det skriver Bloomberg News.

Teva, der er kendt for kopimedicin, stiger med på børsen i USA med 3,7 pct. til 11,92 dollar.

Aktien er også noteret i Tel Aviv i hjemlandet, og her steg den med 4,5 pct. tirsdag.

I tirsdagens analyse løfter Jefferies sin anbefaling af Teva til ”køb” fra ”hold” med henvisning til optimisme frem mod prognosen for 2024. Kursmålet løftes samtidig til 14 dollar fra 10 dollar.

Analytiker Glen Santangelo ser ifølge Bloomberg News indtil flere ting, der kan give medvind i år, og han venter, at det vil kaste en bedre prognose end ventet i det brede marked af sig.

Analytikeren ser konsensus for både omsætningen og driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) være for lavt frem mod årsregnskabet, der offentliggøres den 31. januar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også