Zealand Pharma-aktionær ejer nu over 5 pct.

Biotekselskabets aktie er nu steget ti dage i træk.
Foto: Zealand Pharma / Pr
Foto: Zealand Pharma / Pr
AF MARKETWIRE

Zealand Pharma har fået ny storaktionær, da investeringsselskabet Perpetual Limited har nået en ejerandel på 5,004 pct. af aktierne i det danske biotekselskab.

Per 11. januar 2024 ejer Perpetual Limited 3.128.162 Zealand Pharma-aktier svarende til 5,004 pct. af aktierne, skriver Zealand Pharma onsdag eftermiddag med henvisning til en meddelelse fra JO Hambro Capital Management.

Nyheden kommer onsdag, hvor Zealand Pharma I et ellers udbredt negativt dansk aktiemarked formåede at stige for tiende dag i træk - og sætte kursrekord for ottende dag i træk.

Stigningen onsdag begrænsede sig dog til 0,1 pct. til 439,80 kr., men det er en præstation i sig selv i et marked, hvor C25-indekset til sammenligning faldt 1,2 pct.

Vinderstimen på ti dage løber op i en samlet kursgevinst på 26 pct.

Foreløbigt topper Zealand-aktien dermed også suverænt i det danske eliteindeks i år med en stigning på 17,9 pct. - foran Mærsk-aktierne, der er steget ca. 12 pct.

Biotekselskabet arbejder på flere lægemiddelkandidater til behandling af svær overvægt, og har i den senere tid nydt godt af stigende bevågenhed både herhjemme og internationalt blandt andet på grund af Novo Nordisks store succes med vægttabsmidlet Wegovy.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også