Nordea sænker Chemometec-kursmål og anbefaler salg

Banken vurderer at storhedstiden med hensyn til vækst er forbi for Chemometec.
Foto: Chemometec / Pr
Foto: Chemometec / Pr

Allerødvirksomheden Chemometec, der lavere celletællere og analyseudstyr til biotek- og medicinalindustrien, har fået sænket aktieanbefalingen hos Nordea til ”sælg” fra ”hold”.

Kursmålet sættes til 320 kr. per aktie, fremgår det af et analysenotat fra banken.

Nordea ser en ”betydelig risiko” for, at Chemometec ikke når sine egne forventninger til 2023/24 om en omsætning på 400-435 mio.kr. og et driftsresultat, EBITDA, på 200-220 mio. kr.

”Vi tror også, at storhedstiden med hensyn til vækst er forbi og ligger 3-16 pct. under Bloombergs konsensusestimater for det ventede salg i indeværende og de næst to regnskabsår,” skriver Nordea.

Chemometec-aktien steg torsdag 0,5 pct. til 411,40 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også