Novo Nordisks fedmemedicin kan købes gennem britisk læge

Den britiske læge Daniel Atkinson, der blandt andet udskriver fedmemidlet Wegovy fra Novo Nordisk, har fået de irske myndigheder på nakken.
Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

I foråret blev det undersøgt, hvor omhyggelige eller lemfældige onlineklinikkerne var, når de udskrev lægemidlet Wegovy. Nu har den britiske læge Daniel Atkinson, der udskrev fedmemidlet fra Novo Nordisk, fået de irske myndigheder på nakken.

Det skriver Berlingske Business.

Berlingske kunne i april afdække, hvordan det efter to minutter og en kort chatbesked til den britiske læge Daniel Atkinson fra onlineklinikken Treated var muligt at få fat i Novo Nordisks fedmemiddel.

Den britiske onlineklinik udskrev medicinen til en journalist fra Berlingske, efter hun oplyste, at hun var normalvægtig og tidligere har haft spiseforstyrrelse.

Wegovy er udviklet og godkendt til behandling af svært overvægtige. Der er dog intet i lovgivningen, der forhindrer at udskrive medicinen, og danske myndigheder kan ikke gribe ind over for de udenlandske læger.

En aktindsigt i maj viser, at Styrelsen for Patientsikkerhed sendte et officielt brev med råb om hjælp til britiske og irske myndigheder efter Berlingskes afsløring.

”Bekymring vedrørende en læge registreret i Irland og Storbritannien, der ordinerer Wegovy til danske patienter,” lød titlen på brevet, der er underskrevet af Helle Borg Larsen, som er enhedschef i sundhedsjura hos styrelsen.

De irske myndigheder er efterfølgende gået ind i sagen og har indledt en undersøgelse af den på gældende læge. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også