Eli Lilly afslutter købet af Point Biopharma

Eli Lilly har givet en endelig pris for det amerikanske biotekselskab Point Biopharma Global på ca. 10 mia. kr.
Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Så er det endeligt - den amerikanske medicinalkæmpe Eli Lilly meddeler onsdag, at købet af det amerikanske biotekselskab Point Biopharma Global er faldet på plads.

Lilly betaler 12,50 dollar per aktie, hvilket giver en samlet pris på 1,4 mia. dollar svarende til omkring 10 mia. kr.

Købet blev annonceret allerede i oktober, hvor aktien steg fra 6,68 dollar til 12,36 dollar - et plus på 84,9 pct. på nyheden.

Aktien i Point ligger 0,1 pct. højere i det amerikanske formarked i 12,51 dollar efter et plus tirsdag på 0,2 pct.

Point Biopharma gør sig inden for forskning og udvikling i kræftmidler, og biotekselskabets mest fremskredne lægemiddelkandidat er rettet mod prostatakræft. Point laver kræftbehandlinger baseret på radioligand-behandling. Der er tale om radioaktive biokemiske stoffer, som bindes til et molekyle rettet mod kræftcellerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også