DNB ser opkøb hjælpe Lundbecks pipeline før patentudløb for Rexulti

DNB forventer mindst ét Lundbeck-opkøb i 2024.
Foto: Lundbeck / Pr
Foto: Lundbeck / Pr
AF MARKETWIRE

Lundbeck ventes i de kommende år at øge opmærksomheden på opkøb for at styrke senfase-pipelinen forud for patentudløbet for Rexulti i 2029.

Det vurderer analytiker Rune Majlund Dahl fra finanshuset DNB i et notat i kølvandet af medicinalselskabets forsknings- og udviklingsdag i London torsdag.

”Ved Lundbecks forsknings- og udviklings arrangement i London i går var fokus på pipelineprogression og dets forsknings- og udviklings forpligtelse. Lundbeck mener, at to af de seks diskuterede pipeline-kandidater kan nå markedet i 2029,” skriver DNB’s analytiker.

Lundbeck ventes at ramme en patentkløft i 2029, hvor Rexulti går af patent i USA, og det ventes ifølge DNB at medføre et dyk i salget fra 2028 på 3,9 mia. kr.

Rexulti bruges til behandling af skizofreni og depression, men er også blevet godkendt til behandling af agitation - vredesudbrud - hos Alzheimers-patienter i USA.

DNB mener, at ledelsen leder efter mindre potentielle opkøb inden for niche-indikationer, med et muligt topsalg på 500 mio. euro eller højere.

”For at lette rettidige produktlanceringer forventer vi, at mindst ét opkøb bliver gennemført i 2024,” vurderer Rune Majlund Dahl, der vurderer, at optimale kandidater bør have gennemført et fase II-forsøg eller er tidligt i fase III.

DNB gentager den positive anbefaling ”køb” og kursmålet på 44 kr.

Lundbeck-aktien lukkede torsdag med et plus på 0,3 pct. i 32,70 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også