Finanshus løfter kursmål på Novo Nordisk

Det nye kursmål indikerer et potentiale på 21 pct. i forhold til lukkekursen fredag i 720,61 kr.
Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Kursmålet for aktien i Novo Nordisk er fredag blevet sat op med godt 6 pct. til 850 kr. fra førhen 800 kr. af finanshuset Intron Health.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Anbefalingen af aktien fastholdes på ”køb” af analytiker Naresh Chouhan. Det nye kursmål indikerer da også et potentiale på 21 pct. i forhold til lukkekursen fredag i 720,61 kr.

Intron Health har haft en købsanbefaling af aktien i Novo Nordisk siden oktober sidste år, da kursen på aktien lå i 398,75 kr.

Der er registreret 32 finanshuses anbefalinger af aktien i Novo Nordisk, ifølge Bloomberg News. Heraf er 18 positive, ni er neutrale, og fem er negative.

Det gennemsnitlige kursmål er dog på 722 kr., hvilket peger i retning af et begrænset kurspotentiale under 1 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også