Kortere patentlængder gør det vanskeligt for medicinalvirksomheder at inddrive de penge, som de har brugt på at udvikle medicin, og kan i sidste ende sende lægemiddeludviklingen til USA.

Sådan lyder det fra Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør for Novo Nordisk, i et interview med nyhedsbureauet Reuters.

”Hvis man fjerner et eller to eller tre års eksklusivitet, er det højden af salget, som man fjerner. Når man lancerer et produkt, har man negativt overskud, fordi man investerer mere i markedsføring og salg.”

”Det kan enormt nemt blive de sidste få år, hvor man inddriver sin investering,” siger han.

EU-Kommissionen har en reform af reglerne for medicinalindustrien i støbeskeen.

Den vil blandt andet gøre patenttiden for nye lægemidler kortere. Det betyder, at der vil gå kortere tid, før andre firmaer kan begynde at kopiere lægemidlerne og sælge dem billigere.

Kommissionen hævder også, at reformen vil sænke tiden, det tager at få et nyt lægemiddel godkendt fra 400 dage til 180 dage.

Der er også en række andre tiltag, som har for øje at gøre det nemmere at drive de små og mellemstore medicinalvirksomheder.

Lars Fruergaard Jørgensen påpeger, at USA allerede har en fordel over Europa, fordi et lægemiddel der kun skal godkendes af én instans. I EU skal det godkendes i samtlige lande, hvor et firma vil markedsføre midlet.

”Alle vil fremover begynde at lave deres forsøg i USA.”

”I visse tilfælde vil de (lægemidlerne, red.) ikke blive udviklet i Europa,” siger Lars Fruergaard Jørgen og tilføjer, at Novo Nordisk, som er EU’s mest værdifulde medicinalvirksomhed, allerede er begyndt at investere betydeligt i dens afdeling i byen Boston i USA.

Lars Fruergaard Jørgensen er ud over sin rolle i Novo Nordisks ledelse også præsident for Efpia. Efpia er en europæisk sammenslutning af brancheorganisationer og industrirepræsentanter i medicinalindustrien.

Efpia kritiserer EU-Kommissionen for ikke at have undersøgt, hvordan reformen vil påvirke europæiske virksomheders konkurrencedygtighed.

Ifølge Efpia står de europæiske virksomheder til at tabe en tredjedel af de investeringer, som de får. Det svarer til cirka to milliarder euro, hvilket svarer til godt 14,9 milliarder danske kroner.

En talsmand fra EU-Kommissionen afviser, at reformen kan stille europæiske virksomheder dårligere.

”Samtlige ændringer i vores tilskyndelsessystem vil ligeligt påvirke EU-virksomheder og udenlandske virksomheder, som bringer lægemidler til EU, og derfor vil det ikke stille EU-virksomheder dårligere,” lyder det.

Lægemiddelindustrien er den største bidragyder til EU’s handelsoverskud. Industrien stod for 235 milliarder af EU-eksporten i 2021.