GSK løfter forventninger til hele året efter godt salg af RSV-vaccine

GSK forventer, at Arexvy allerede i år bliver en blockbuster.
Foto: Dado Ruvic
Foto: Dado Ruvic
af marketwire

Den britiske medicinalgigant GSK løfter forventningerne til hele året til både omsætning og resultat efter et stærkt salg i tredje kvartal trukket af selskabets RSV-vaccine.

Omsætningen ventes nu at stige med op til 12-13 pct. mod 8-10 pct. Den justerede indtjening per aktie opjusteres til 17-20 pct. fra tidligere 14-17 pct.

Det fremgår af regnskabet for kvartalet.

Både omsætning og resultat kom også markant bedre ind i tredje kvartal end ventet.

Omsætningen landede på 8,15 mia. pund mod med 7,71 mia. pund. Men det justerede overskud per aktie blev 50,4 pence mod 46,9 pence i tredje kvartal sidste år og en forventning ifølge Bloomberg News om 45,5 pence.

Tidligere i år fik GSK godkendt Arexvy, verdens første RSV-vaccine, og det er den der driver det gode resultat i tredje kvartal og opjusteringerne.

I regnskabet oplyser GSK, at man i år venter et salg af Arexvy på 900-1000 mio. pund, dermed har produktet kurs mod prædikatet ”blockbuster”.

”Vores performance er bredt baseret, men nød specielt godt af lanceringen i USA af Arexvy,” siger topchefen Dame Emma Walmsley.

GSK-aktien stiger på børsen i London knap 1 pct. til 1471,40 pence. Ved åbningen var aktiekursen dog helt oppe i 1505 pence.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også