Finanshus om Novo Nordisk: "Entusiasmen omkring fedme er en boble"

”Vi mener, at entusiasmen omkring fedme er en boble, men hvad vil få den til at briste,” spørger analytiker David Evans hos finanshuset Kepler.
Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Aktien i Novo Nordisk er steget med 52 pct. i 2023, hvilket er sket på baggrund af store markedsforventninger til salget af selskabets fedmemiddel Wegovy.

Nu er prissætningen af aktien dog ganske strakt, og udviklingen er meget overgjort.

”Vi mener, at entusiasmen omkring fedme er en boble, men hvad vil få den til at briste,” lyder det i en analyse fra analytiker David Evans hos finanshuset Kepler ifølge Bloomberg News.

”Vi ser ingen kursdrivere på kort sigt.”

Hos Kepler peges der på, at kursstigningerne i Novo Nordisk siden august, da et studie viste, at semaglutid, det aktive stof i både fedmemidlet Wegovy og diabetesmidlet Ozempic, reducerer risikoen for hjerteanfald og hjerneblødninger, vil kræve en fordobling af det ventede topsalg for midlet til 25 mia. dollar om året.

Novo Nordisks aktie handles for tiden i et niveau svarende til 34 gange den ventede indtjening for de kommende 12 måneder, og det er dobbelt så meget som gennemsnittet i Stoxx 600Health Care-indekset.

”Formentlig på grund af aktiens unikke appel er Novos vurdering meget strakt sammenlignet med dens histotiske gennemsnit og konkurrenterne.”

”Skyhøje vurderinger kræver meget mere vækst.”

For nyligt har Goldman Sachs imidlertid vurderet, at fedmemarkedet vil vokse til 100 mia. dollar i 2030. Novo Nordisk er her for tiden førende med Wegovy, mens Eli Lilly ligner den næste store konkurrent med sit GLP-1-middel Mounjaro, der allerede er godkendt til behandling af type 2-diabetes, men som også inden for en kortere periode ventes godkendt til behandling af fedme.

I analysen fra Kepler hæves kursmålet for aktien i Novo Nordisk imidlertid også til 715 fra 520 kr. Anbefalingen er uændret på ”hold”, da kursen onsdag da også sluttede i 712,80 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også