Genmab indgår samarbejde med med amerikanske Traverse Biotech
Genmab har indgået et kræftsamarbejde med Traverse Biotech. Det oplyser det amerikanske biotekselskab i en meddelelse.
Der er tale om en licensaftale, hvorunder Traverse vil udvikle og kommercialisere et bispecifikt antistof, der er skabt på baggrund af Genmabs Duobody-teknologi.
Antistoffet er beregnet på behandling af kræft.
De økonomiske detaljer vedrørende samarbejdet fremgår ikke af meddelelsen.