Investeringsbank: Novo Nordisk kan nå omsætning fra vægttabsmidler på 230 mia. kr. i 2030

Novo Nordisks andel af fedmemarkedet vil være omkring 45 pct. på den lange bane.
Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Novo Nordisk kan vinde næsten halvdelen af det hastigt voksende marked for vægttabsmidler og potentielt nå en omsætning fra vægttabsmidler på 33 mia. dollar, eller 230 mia. kr., i 2030, vurderer JPMorgan i et notat ifølge Bloomberg News.

Den amerikanske storbank hæver sit kursmål for Novo Nordisk til 1500 kr. fra 1200 kr. og gentager anbefalingen ”overvægt”.

Det sker i en analyse, hvor den amerikanske storbank vurderer, at Novo Nordisks andel af fedmemarkedet vil være omkring 45 pct. på den lange bane.

JPMorgan har desuden cirka fordoblet sit estimat for det samlede marked for vægttabsmidler til 71 mia. dollar, eller 494 mia. kr., i 2032, skriver Bloomberg News.

Novo Nordisk og den amerikanske ærkerival Eli Lilly vurderes at ville løbe med langt størstedelen af markedet.

Torsdag stiger Novo Nordisk for femte børsdag på stribe med yderligere 0,2 pct. til 1329,80 kr. Holder niveauet vil det være lukkerekord nummer 29 i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også