ALK præciserer salgsforventningerne

ALK forventer nu en organisk omsætningsvækst på 8-10 pct. mod tidligere 7-11 pct. i lokal valuta.
Foto: Alk / Pr
Foto: Alk / Pr
af marketwire

ALK-Abelló præciserer sine forventninger til 2023 til midten af sit tidligere interval for omsætningsvæksten.

Der ventes nu en organisk omsætningsvækst på 8-10 pct. mod tidligere 7-11 pct. i lokal valuta. Forventningerne til overskudsgraden, EBIT-margin, er stadig 13-15 pct.

Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal af 2023.

Tabletsalget ventes stadig at vokse med 9-14 pct. i lokal valuta. Prognosen for væksten i tabletsalget blev i april sænket fra tidligere ventet op til 15 pct. på grund af svigtende salg i Europa.

ALK venter dog stadig, at tabletsalget i Europa vil tage til i andet halvår, så væksten på årsbasis bliver encifret.

Forventningerne til de frie pengestrømme er uændret, at de vil være positive.

Forsknings- og udviklingsomkostningerne ses stadig lande på 600 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også