Finanshus ser få katalysatorer for Genmabs udvikling på kort sigt

Der er ifølge finanshuset Jefferies ikke mange ting, der vil påvirke udviklingen hos Genmab på kort sigt.
Foto: Tuala Hjarnø / Genmab / Pr
Foto: Tuala Hjarnø / Genmab / Pr
af marketwire

Jefferies er fortsat optimistisk omkring fremtiden for danske Genmab efter regnskabet for andet kvartal, der isoleret set var et non-event, fordi selskabet allerede havde luftet foreløbige tal, da prognosen i sidste uge blev opjusteret.

Sådan lyder det i en umiddelbar kommentar fra finanshuset efter torsdagens regnskab.

”Vi forbliver optimistiske omkring pipelinen på længere sigt, men vi ser begrænsede muligheder for, at aktien stiger mere end markedet på grund af manglen på betydelige katalysatorer på kort sigt,” lyder det fra analytiker Peter Welford i kommentaren.

I stedet ser han nu fokus i andet halvår være på nyhedsflowet om lanceringen af det nye kræftmiddel Epkinly og eventuelt flere data fra pipelinen samt partneren Johnson & Johnsons mulige udnyttelse af optionen på Hexabody-CD38, der er udset til at være en potentiel efterfølger til topsællerten Darzalex.

Jefferies har anbefalingen ”hold” af Genmab og et kursmål på 2900 kr.

Torsdag sluttede aktien 1,8 pct. lavere i 2638 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også