Bristol Myers Squibb skuffer og nedjusterer

Det er blandt andet salget af kræftmidlet Revlimid, der ikke helt lever op til forventningerne.
Foto: Bristol Myers Squibb / Pr
Foto: Bristol Myers Squibb / Pr
af marketwire

Bristol-Myers Squibb bliver sendt i dørken i det amerikanske formarked torsdag efter et sæt sløje resultater for andet kvartal og en nedjustering af forventningerne.

Det er blandt andet salget af kræftmidlet Revlimid, der ikke helt lever op til forventningerne.

Bristol-Myers Sqibb omsatte i andet kvartal for 11,23 mia. dollar, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Længere nede i resultatopgørelsen blev det til en justeret indtjening per aktie på 1,75 dollar, mens analytikerne havde regnet med 1,96 dollar.

For hele 2023 nedjusteres forventningerne, så der nu sigtes efter en justeret indtjening per aktie på 7,35-7,65 dollar mod tidligere ventet 7,95-8,25 dollar.

For Revlimid, der ligesom Genmabs Darzalex bruges til behandling af knoglemarvskræft, nedjusteres forventningerne til et salg på omkring 5,5 mia. dollar mod tidligere ventet omkring 6,5 mia. dollar.

I torsdagens formarked sendes Bristol-Myers Sqibb-aktien ned med 2,2 pct. til 62,00 dollar efter regnskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også