Flere stater undersøger muligheden for at skaffe billigere fedmemedicin

Den billigere fedmemedicin skal skaffes gennem forhandlinger mellem Medicaid og producenterne.
Foto: Jim Vondruska/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Jim Vondruska/Reuters/Ritzau Scanpix
Af marketwire

Flere stater i USA undersøger muligheden for at skaffe fedmemidler til lavere priser, der kan gøre det nemmere for patienter med lave indkomster at få adgang til behandlingen.

Det skriver Bloomberg News.

Indtil videre yder ni stater hjælp til patientgruppen, hvis de har behov for de nyere fedmemidler som Novo Nordisks Wegovy, der er blevet tilføjet til staternes liste for foretrukne midler - preferred drug list.

Det sker ved, at midlerne bliver en del af staternes såkaldte Medicaid-program, der netop yder medicinsk hjælp til patienter med lave indkomster. Under Medicaid forhandler staterne ifølge Bloomberg med producenterne om at skaffe midlerne til lavere priser.

De ni stater er Californien, Connecticut, Delaware, Michigan, Minnesota, Pennsylvania, Virginia, Rhode Island og Wisconsin.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også