Biogen fjerner 1000 arbejdspladser i nyt spareprogram

Amerikanske Biogen lancerer i forbindelse med regnskabet for årets andet kvartal et nyt spareprogram med navnet Fit For Growth, der blandt andet betyder, at 1000 arbejdspladser skal skæres fra. 
Foto: Steven Senne/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Steven Senne/AP/Ritzau Scanpix
af marketwire

Det amerikanske biotek- og medicinalselskab Biogen vil tilpasse organisationen for at passe på omkostningerne, og det betyder, at 1000 stillinger skal skæres fra.

Det oplyser selskabet i forbindelse med sit regnskab for andet kvartal tirsdag.

Selve andet kvartal var ellers pænt med en omsætning på 2,46 mia. dollar mod ventet 2,37 mia. dollar blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Det blev omsat til en justeret indtjening per aktie på 4,02 dollar mod analytikerkonsensus om 3,76 dollar.

For hele året fastholder Biogen forventningerne, men samtidig lanceres det nye spareprogram Fit For Growth, der altså vil betyde, at 1000 job skal skæres fra.

Planen er, at der skal spares 1 mia. dollar gennem programmet, hvoraf omkring 300 mio. dollar skal geninvesteres i produktlanceringer og forsknings- og udviklingsprojekter, mens 700 mio. dollar bliver til overs til at bedre balancen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også