Globale medicinalvirksomheder satser stort på Kina

Mens flere andre industrier satser mindre entydigt på Kina, går life science-industrien mod strømmen og styrker sit indtog i det store land mod øst.
Life science-industrien ser stort potentiale i en aldrende befolkning i Kina. | Foto: Tyrone Siu
Life science-industrien ser stort potentiale i en aldrende befolkning i Kina. | Foto: Tyrone Siu
af marketwire

Store globale medicinalvirksomheder satser på Kina i en tid, hvor mange multinationale selskaber flytter fokus andre steder hen. Vestlige medicinalfirmaer som Pfizer og Astrazeneca siger, at de er forpligtet til at hjælpe Kina med at løse de udfordringer, som den aldrende befolkning giver.

Det skriver Wall Street Journal.

Kina har haft fokus på udenlandske lægemiddelproducenter sideløbende med et større fokus på den rolle, som private virksomheder kan spille for at skubbe Kinas økonomi i gang.

Kinas handelsminister, Wang Wentao, fortalte denne måned repræsentanter fra amerikanske, europæiske og japanske medicinalvirksomheder, herunder Pfizer, Merck og GE Health Care, at udenlandske medicinalvirksomheder kan forvente at drage fordel af Kinas nye fokus på højere kvalitet.

Til trods for den geopolitiske risiko forbliver vestlige medicinalvirksomheder, hvilket ikke kun skyldes landets størrelse.

”Det er også et vigtigt marked i forhold til at udnytte innovation,” sagde Pascal Soriot, der er adm. direktør i Astrazeneca, i en telekonference tilbage i april ifølge avisen.

Flere vestlige medicinalvirksomheder herunder Merck & Co. og Johnson & Johnson har indgået licensaftaler, som potentielt er flere milliarder dollar værd.

Pfizer har i april underskrevet en aftale med det statsejede Sinopharm, der er en af Kinas to vigtigste covid-19 vaccineproducenter, og de to har sammen en intention om at bringe en del nye lægemidler til det kinesiske marked inden 2025.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også