GSK går i vejret efter cancer-forlig

GSK blev sagsøgt af James Goetz, der i årevis havde brugt lægemidlet Zantac mod halsbrand, efter at det i 2019 blev konstateret, at lægemidlet indeholdt et potentielt kræftfremkaldende middel.
Foto: Hannah Mckay
Foto: Hannah Mckay
af marketwire

Det britiske medicinalselskab Glaxosmithkline (GSK) har indgået forlig med en person, der påstår, at selskabets lægemiddel Zantac har givet ham kræft. Det sender aktien op med 6,1 pct. på børsen i London.

De to parter har ifølge Bloomberg News indgået et fortroligt forlig. GSK oplyser fredag, at selskabet ikke påtager sig noget ansvar i forliget, og at det vil fortsætte med at forsvare sig i lignende sager.

”Det er positivt for GSK-aktien, da det fjerner risiko fra en potentiel domsafsigelse fra en jury i år,” skriver Barclays-analytiker Emily Field i en kommentar.

GSK blev sagsøgt af James Goetz, der i årevis havde brugt lægemidlet Zantac mod halsbrand, efter at det i 2019 blev konstateret, at lægemidlet indeholdt et potentielt kræftfremkaldende middel NDMA.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, besluttede i 2020 at trække Zantac og lignende midler af markedet, da man fandt ud af, at NDMA opstod af sig selv i Zantac - enten på grund af opbevaring eller forhøjede temperaturer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også