Naturmiddel rider med på Novo Nordisks Ozempic-bølge

Novo Nordisks diabetesmiddel Ozempic oplever stor interesse, og ifølge Wall Street Journal smitter det også af på et kosttilskud med rødder i gammel traditionel medicin. 
Foto: George Frey/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: George Frey/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Vægttabsdillen udløst af den enorme interesse for Novo Nordisks Ozempic har vakt ny interesse i USA for et kosttilskud med rødder i gammel traditionel medicin, som beskrives som en billig måde at smide kilo på.

Det skriver Wall Street Journal.

Indlæg på det sociale medie Tiktok refererer til midlet Berberine som ”naturens Ozempic” og har høstet millioner af visninger.

Det sker med påstand om, at det kan hjælpe med vægttab. Forskere advarer dog om, at der kun er begrænset evidens for, at midlet giver vægttab.

Berberine kan udvindes af bark og rødder på en række planter og har været brugt i tusindvis af år i traditionel medicin, der praktiseres i Kina, Indien og Mellemøsten, som salve mod stik og bid og til at hele sår og behandle eksempelvis diabetes og infektioner.

I USA kan midlet købes i pille eller pulverform som kosttilskud. Det er ikke godkendt som lægemiddel af den amerikanske lægemiddelstyrelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også