100 års-fødselaren ALK skal genfinde modet til at fejle: "Hvis man er rigtig pionér, så løber man også foran og finder vejen"

Ny forskningsdirektør vil skabe et nysgerrigt, nytænkende og modigt ALK.
Foto: Magnus Møller
Foto: Magnus Møller

Et vagtskifte har fundet sted i allergivirksomheden ALK, hvor 300 ansatte i forsknings- og udviklingsafdelingen har fået ny chef.

Efter næsten to årtier i spidsen for organisationen har Henrik Jacobi takket af og gjort plads til 52-årige Henriette Mersebach, der er hentet til allergikoncernen efter 17 år i Novo Nordisk.

Hun er kommet til ALK med en mission: ALK skal cementere og udbygge sin position på markedet for behandling af allergi.

Vejen til at lykkes med dén ambition skal findes gennem et ALK, der er på forkant med innovationen og tør løbe en risiko for at nå nye behandlingsmæssige gennembrud, fortæller Henriette Mersebach til MedWatch.

”Vi har været alene i det her felt i rigtig mange år, og netop derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at være nysgerrige,” siger hun.

Hun tiltrådte i marts, og MedWatch møder den stadig relativt nye forskningsdirektør i hovedkvarteret i grønne omgivelser i Hørsholm, hvor ALK i netop disse dage fejrer hundredeåret for, at læge Kaj Baagøe og apoteker Peter Barfod lagde grundstenen til det senere Allergologisk Laboratorium København, der i dag blot kendes som ALK.

I dag kan allergiselskabet se tilbage på et århundrede, hvor det har været definerende for moderne allergibehandling med ikke mindst introduktionen af tabletbaserede allergi-immunterapier, der i dag er en fasttømret del af allergibehandlingen sammen med de mere traditionelle dråbe- og injektionsbehandlinger.

Men skal ALK også stå fadder til det næste store behandlingsgennembrud, så skal man i højere grad turde tage chancer – også selvom det betyder en risiko for videnskabelige nederlag, lyder det fra Henriette Mersebach. 

”Det handler om at være nysgerrig; at være nytænkende; at være modig. Og måske også om at genfinde en pionérånd.”

Du siger ”genfinde” – har pionérånden været væk?

”Den er der stadig. Men jeg tror, modet til at gå forrest nogle gange har svigtet. Men hvis man er rigtig pionér, så løber man også foran og finder vejen. Også selvom noget er videnskabeligt svært, eller markedet er svært.”

”Det kræver mod at være førende. Det er lettere at være nummer to og følge efter.”

Videnskabeligt fundament

For Henriette Mersebach var det et udtryk for mod, da ALK startede udviklingen af en tablet mod peanutallergi.

Lykkes missionen, kan peanuttabletten blive en af de vigtigste vækstdrivere for ALK, men andre håbefulde selskaber før ALK har måtte sande, at peanutallergi er en svær sygdom at tæmme.

”ALK er jo vant til at nærmest lykkes med alt, hvad vi udvikler. Kan vi lykkes i samme grad med ting, der er nye for os? Det kræver en anden risikovillighed, når man ikke har ti tidligere studier at læne sig op af, hvis man prøver kræfter med en ny type teknologisk platform,” siger hun.

Foto: Magnus Møller
Foto: Magnus Møller

Gennem en 17 år lang karriere hos Novo Nordisk har hun selv prøvet kræfter med flere forskellige sygdomsområder og teknologier, ligesom hun har været en del af arbejdet med at bringe mere ekstern innovation ind i virksomheden.

Sidstnævnte ønsker hun også at gennemføre som ansvarlig for forskning og udvikling i ALK.

”Det er både en kulturel og en investeringsmæssig rejse,” siger hun og pointerer, at ALK allerede i høj grad orienterer sig mod eksterne samarbejdspartnere.

”Vi har et samarbejde med blandt andre DTU Food, og vi samarbejder med flere universiteter globalt. Vi har forstået, at vi ikke kan lykkes alene, men også har brug for gode samarbejdspartnere.”

Hun understreger, at ALK’s forsknings- og udviklingsafdeling også under hendes ledelse forsat skal bidrage til at lægge det videnskabelige fundament under det 100 år gamle medicinalselskab, og hun afviser således at gøre som Leo Pharma, som hovedsageligt vil finde nye lægemiddelkandidater uden for selskabet.

”Vi skal kigge ud og lade os inspirere af andre, men vi skal også i fremtiden have det store F i F&U (forskning og udvikling, red.),” siger hun.

Og så skal ALK også være indstillet på, at nogle af selskabets aktiver måske kan finde et bedre hjem hos andre virksomheder.

”Det kan være, at nogle af de muligheder, vi har i den tidlige forskning, der måske ikke lige er vores fokusområder og et strategisk fit, kan føres videre af andre. Så det er et spørgsmål om at tænke partnerskaber, samarbejder og co-development.”

Det bedste hold

ALK’s forskningsafdeling er i dag fordelt over fem lokationer i Nordamerika, Danmark og Kina, og det skal selskabet udnytte, mener Henriette Mersebach, hvis ALK skal lykkes med at sætte det bedste hold – uanset om der er tale om eksperter inden for kemi, produktion, kontrol (CMC), forskere med stor forståelse for et specifikt forskningsområde eller læger med ditto ekspertise.

”Vi har jo mere eller mindre støvsuget Norden og Tyskland for talenter, og der er jo dygtige folk i hele verden,” siger hun. 

Henriette Mersebach vender igen tilbage til ambitionen om at sikre nysgerrigheden, innovationen og modet i ALK’s forskningsafdeling. For det er kvaliteter som disse, der skal brande ALK og gøre det til en attraktiv arbejdsplads, der kan konkurrere om de bedste talenter, lyder det. 

”ALK skal være på forkant. Ikke kun videnskabeligt og teknologisk. Det gælder også den kultur og den organisation, vi har.” 

”Det er nødvendigt, for ALK skal have de bedste folk på banen til at hjælpe os med at kridte op, hvad fremtidens tilbud skal være inden for allergi på en global bane.” 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også