Flere og flere medicinal- og biotekselskaber står af ræset om at udvikle nye og bedre vacciner mod covid-19.

Det fortæller EMA’s chef for sundhedstrusler og vaccinestrategi, Marco Cavaleri, til MedWatch på et pressemøde hos det europæiske lægemiddelagentur den 6. juni, som også markerer myndighedernes sidste fast planlagte pressemøde om pandemi-situationen.

”Vi er bestemt i transitionsperiode, hvor mange af de udviklere, som satsede meget energi og investeringer gennem pandemien nu gentænker deres strategi. Så det er ikke overraskende, at vi ser en del udviklere forlade kapløbet og afslutte udviklingen og planerne om at få covid-19-vacciner på markedet,” fortæller Marco Cavaleri til MedWatch.

Herhjemme har den danske Lægemiddelstyrelse også bemærket, at flere virksomheder nu lægger udviklingen af coronavacciner på hylden.

”Når lægemiddelfirmaerne standser udvikling af nye covid-19 vacciner, er det formentlig, fordi deres vaccinekandidater ikke viser tilstrækkeligt gode resultater, eller blot fordi efterspørgslen på nye vacciner generelt er aftaget i takt med, at der er kommet ro på pandemien,” skriver enhedschef Hanne Lomholt Larsen fra Lægemiddelstyrelsen i en mail til MedWatch.

Kandidater stilles på hylden

Senest så man herhjemme norske Nykode, der holder til i Lyngby på kanten af København, droppe sine to vaccinekandidater mod coronavirussen, hvor den danske topchef Michael Engsig fortalte, at det ikke længere kunne betale sig for Nykode at kaste sig ind på et marked, som nu var ved at forsvinde.

”Det medicinske behov for nye vacciner mod covid er ændret, og det kommercielle potentiale er hastigt dalende,” fortalte den danske direktør.

Under pandemien stod det hurtigt klart, at der var mange potentielle milliarder at hente, hvis man fik en godkendt vaccine mod covid-19 på markedet, og flere steder stod stater klar til at hjælpe med at finansiere udviklingen af nye vacciner. De offentlige støtteprogrammer er dog fordampet i takt med faldet i pandemiens alvor, og Michael Engsig fra Nykode forklarede netop, at når myndighederne på de vigtigste markeder ikke længere understøttede hurtige udviklingsforløb til covid-vacciner, var det med til at fjerne en stor del af selskabets motivation. 

Statslige kroner ude at svømme

Bavarian Nordic modtog som det eneste selskab i Danmark offentlig støtte til udviklingen af en covid-19-vaccine og har derfor fået overført omkring 800 mio. kr. fra den danske stat. Vaccinekandidaten, kaldet ABNCoV2, er i øjeblikket i fase 3, men midt i juni viste en opfølgende analyse af virksomhedens fase 2-forsøg, at den virker bedst mod den oprindelige Wuhan-variant af coronavirussen.

Det spiller dårligt sammen med et krav fra de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA om, at alle nye covid-19-vacciner kun kan blive godkendt, hvis de er effektive mod de seneste varianter - og det endda målt op imod allerede godkendte andengenerations-vacciner fra Moderna og Pfizer.

Bavarian Nordic-kandidatens svagere immunrespons mod den senere omikron-variant vakte da også bekymring hos adm. direktør Paul Chaplin, og selskabet har nu fastslået, at de primære endemål i fase 3 ikke er brugbare i forhold til at søge godkendelse, da de fokuserer den tidligere variant af virussen.

Kommunikations- og investorchef hos Bavarian, Rolf Sass Sørensen fastslår dog, at virksomheden ikke har nogen planer om at droppe sin vaccinekandidat, selvom han ikke ønsker at svare på specifikke spørgsmål om emnet med henvisning til, at det er kursfølsomt.

”Vi mener, som den danske stat, fortsat, at der er behov for bedre vacciner med en længere og bredere beskyttelse, end hvad vi ser med de nuværende mRNA vacciner,” skriver Rolf Sass Sørensen i en mail til MedWatch. 

”Da den danske stat besluttede at finansiere udviklingen, på linje med en lang række andre lande, var det jo netop for at tegne en form for forsikring med en anden teknologi på et tidspunkt, hvor ingen vidste, hvor det hele ville bevæge sig hen. Ændringerne i det regulatoriske miljø kendte ingen jo til,” forklarer kommunikationschefen videre.

Troen på Bavarians kandidat siver

Finanshuset Citigroup har dog meldt ud, at deres analytikere fuldstændigt har mistet troen på, at Bavarian Nordic i sidste ende får nogen som helst omsætning ud af deres vaccinekandidat.

Her fortalte analytiker Peter Verdult, at banken netop har mistet troen til salget af fremtidige nye vacciner, fordi FDA nu krævede sammenlignelige studier med andengenerationsvacciner fra Moderna og Pfizer.

Bavarian Nordic hæfter dog sin lid til, at selskabet sekundære endemål i fase 3-forsøget afsøger, hvordan vaccinekandidaten beskytter mod de nyere varianter af covid-19, og de resultater skulle efter planen komme i tredje kvartal i år.

Sydbanks analytiker Søren Løntoft Hansen har bekræftet, at det er den sidste tråd, som Bavarian kan holde fast i, men han har samtidig understreget, at analytikerkorpset efterhånden ikke tillægger Bavarian Nordics vaccinekandidat ret meget værdi i deres modeller, efter myndighedernes krav til vaccinerne er skiftet.

MedWatch har blandt andet spurgt Sundhedsministeriet om, hvorvidt staten skal have nogen støttemidler retur, hvis Bavarian Nordic beslutter at droppe kandidaten i løbet af udviklingsprocessen, og om statstøtten på nogen måde kan have fjernet virksomhedens normale løbende udgifter og incitament til at droppe vaccinen. Men Sundhedsministeriet er ikke vendt tilbage med svar.

Forsøg på udfyldte huller

Marco Cavaleri, EMA’s chef for sundhedstrusler og vaccinestrategi, forklarer, at en kommende covid-19-vaccine som Bavarian Nordics booster-kandidat ABNCoV2 kan forsøge at skille sig ud fra de eksisterende godkendte mRNA-vacciner på andre måder og derved gøre den mere eftertragtet.

Modsat Pfizers og Modernas mRNA-vacciner er Bavarians baseret på en såkaldt VLP-teknologi.

”Vi ved alle nu, at de nuværende godkendte vacciners bekræftede beskyttelse ikke rigtig er langtidsholdbar, særligt over for symptomatisk infektion, så vi ser mange af de tilbageværende udviklere prøve at udvikle vacciner, der kan tilbyde yderligere fordele,” siger han.

”De eksisterende vaccinernes påvirkning på smitteoverførsel er heller ikke så god, som vi ønsker, så mange udviklere forsøger at fylde de huller ud ved eksempelvis at yde bedre beskyttelse, blokere smitteoverførsel og give en længere beskyttelse mod også nye varianter,” uddyber Marco Cavaleri.

EMA-chefen forklarer, at andre udviklere også fastholder et håb til potentialet ved deres vaccinekandidater ved at forsøge at gøre dem sikre mod nye kommende og ukendte varianter af coronavirussen.

”De arbejder med et koncept om at forberede os på nye coronavirusser, så vaccinerne bliver i stand til at beskytte mod nye beta-coronavirusser, som kan flytte sig fra dyremiljøet og arbejdet med dyr til mennesker, så på den måde er der stadig nogle udviklere, som leder efter muligheder,” siger Marco Cavaleri.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har udviklet en decideret vaccineovervågning på området for covid-19. WHO’s såkaldte ’vaccinetracker’ fortæller, at der i marts 2023 på globalt plan var 183 vaccinekandidater i klinisk udvikling og 199 i præklinisk udvikling. Det har dog ikke været muligt at komme i kontakt med WHO’s afdeling på området, der går under navnet Team R&D Blue Print, og det er derfor uvist, hvor stort det præcise fald i antallet af kandidater ifølge WHO er sammenlignet med tidligere.