Zealand Pharma fastholder omkostningsforventninger efter første kvartal

Med nyligt afsluttet kapitaltilførsel, kan Zealand Pharma holde sig kørerende indtil midten af 2026.
Foto: Zealand Pharma / Pr
Foto: Zealand Pharma / Pr
af Christian Bundgaard & marketwire

Zealand Pharma fastholder forventningerne til regnskabsåret 2023 om nettodriftsomkostninger i niveauet 800-900 mio. kr. I 2022 var de 941 mio. kr.

Selskabet giver ikke forventninger til omsætningen.

Det fremgår af biotekselskabets regnskab for første kvartal af 2023.

Zealand Pharma præsterede et underskud på 195,3 mio. kr. før skat i årets første tre måneder, samt en omsætning på 13,6 mio. kr. 

Omsætningen er drevet af en licensaftale med Novo Nordisk, der er underskrevet i september 2022.

Nettodriftsomkostningerne løb op i 182,3 mio. kr. i første kvartal, hvoraf 143,3 mio. kr. af dem er brugt på forskning og udvikling. 

”De første måneder af 2023 har været enestående for Zealand Pharma med imponerende kliniske data fra vores fedmeportefølje, løbende fremskridt mod indgivelse af ansøgninger til myndighederne for vores aktiver inden for sjældne sygdomme og en kapitaltilførsel på 1,5 mia. kr.,” siger adm. direktør Adam Steensberg i kvartalsrapporten. Han fortsætter:

”Vi er begejstrede for udsigterne for året, som vi forventer vil være rig på katalysatorer, herunder præsentationer af kliniske data på videnskabelige konferencer og igangsættelse og rapportering af nye kliniske studier på tværs af fedmepipelinen samt indgivelse af ansøgninger til myndighederne for vores to programmer for sjældne sygdomme.”

Med Zealand Pharmas nyligt afsluttede aktiemission på 1,5 mia. kr., kan selskabet holde sig kørende indtil midten af 2026, fremgår det af regnskabet. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også