GSK med mindre tilbagegang end ventet i første kvartal

Forventningerne til 2023 fastholdes.
Foto: Dado Ruvic
Foto: Dado Ruvic

Det britiske medicinalselskab GSK er kommet bedre gennem første kvartal end ventet blandt analytikerne, og tilbagegangen i indtjeningen var mindre end ventet.

Det fremgår af selskabets regnskab onsdag morgen.

Den justerede indtjening per aktie endte i første kvartal på 37 pence, mens der blandt analytikerne var ventet 33,3 pence per aktie ifølge konsensusestimater indsamlet af Bloomberg.

Til sammenligning lød indtjeningen i samme kvartal året forinden på 46 pence.

GSK havde på forhånd ventet en vigende indtjening, efter at selskabet har udskilt sin forbrugerdivision, skriver Bloomberg News, og resultaterne ventes gradvist at bedres de kommende kvartalet.

Toplinjen var bedre end ventet, da omsætningen i kvartalet udgjorde 6,95 mia. pund mod ventet 6,49 mia. pund. Men også her var der tale om en nedgang fra samme kvartal året forinden.

Forventningerne til 2023 bliver fastholdt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også