MSD betaler tocifret milliardbeløb for amerikansk biotekselskab
Amerikanske MSD lægger 10,8 mia. dollar, eller lidt over 73 mia. kr., for det amerikanske biotekselskab Prometheus Bioscience i en handel annonceret søndag.
Opkøbet, der involverer en præmie på 75 pct. til aktionærerne i Prometheus, vil styrke Mercks portefølje af lægemiddelkandidater inden for autoimmune sygdomme, skriver Bloomberg News.
MSD overtager med købet af Prometheus blandt andet lægemiddelkandidater til behandling af Chron sygdom, og inflammation i tarmen.
Prometheus’ aktionærer vil modtage 200 dollar per aktie, og biotekselskabet står altså foran et gevaldigt kurshop mandag, da lukkekursen fredag var 114 dollar.