Joe Biden roser Novo Nordisk for prisnedsættelser

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk får ros af USA’s præsident, Joe Biden, for sine planer om at sænke listepriserne på en række aldrende insulinprodukter.
Det skriver Bloomberg News.
Præsidenten fastslår desuden, at han vil fortsætte sit arbejde på at sænke forbrugernes udgifter til medicin.
Novo Nordisk vil sænke listepriserne på en række brandede insulinprodukter som Novolog og Levemir med op til 75 pct., og dermed følger selskabet efter sin store amerikanske konkurrent Eli Lilly, der for nylig lavede et lignende træk.
Listepriserne betales kun af de mest udsatte patienter, der står uden sygeforsikring og ikke har mulighed for at deltage i andre rabatprogrammer for medicinen.