Globale forsyningskæder nu tilbage ved normalen

Forstoppelserne i verdens havne er aftaget, og det sender et toneagivende indeks ned. 
Foto: Justin Sullivan
Foto: Justin Sullivan
af marketwire

De globale forsyningskæder er nu, tre år efter pandemiens udbrud i starten af 2020, tilbage til deres normale tilstand.

Det er konklusionen i en ny analyse fra Federal Reserve Bank of New York, skriver Bloomberg News.

Faktisk faldt presset på de globale forsyningskæder under normalen til et indeks på minus 0,26 point i Global Supply Chain Pressure Index. Det er det laveste niveau siden august 1989.

Et nul i indekset markerer det historiske gennemsnit, og indekset ramte sin seneste top i december 2021 i 4,31 point.

I syv af de seneste ti måneder er indekset faldet, efterhånden som forstoppelserne i verdens havne er aftaget, presset på shippingruterne er gået ned, og forbrugernes efterspørgsel er blevet mere afdæmpet.

”Der var betydelige nedadgående bidrag fra de fleste store faktorer med det største bidrag fra Europa i relation til leveringstider,” hedder det fra centralbankens afdeling i New York.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også