Amgen vil rejse 24 mia. dollar fra obligationssalg

Det amerikanske medicinalselskab Amgen vil rejse 24 mia. dollar via udstedelse af obligationer. Pengene skal gå til at finansiere det planlagte opkøb af Horizon Therapeutics for 26 mia. dollar.
Det fremgår af en meddelelse fra koncernen.
Udbuddet af obligationerne er allerede i gang, og ifølge Bloomberg News er udstedelsen på nuværende tidspunkt mere end fire gange overtegnet med ordrer for samlet 90 mia. dollar.
Købet af Horizon blev annonceret midt i december sidste år.