Astrazeneca vil lancere 15 nye lægemidler før 2030

Med et faldende salg af det svensk-britiske medicinalselskabs coronaprodukter vil Astrazeneca accelerere udviklingen af nye produkter frem mod 2030. Allerede i 2023 igangsættes en række fase 3-studier. 
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Astrazeneca og topchef Pascal Soriot har en ambitiøs plan. Der skal lanceres 15 nye lægemidler inden 2030, og allerede i 2023 skal væksten sættes op i tempo. 

Astrazeneca vil nemlig igangsætte hele 30 nye fase 3-studier i år.

Det skriver Endpointsnews.

Under Astrazenecas investorkald efter selskabets kvartalsrapport fortalte Pascal Soriot, at han og Astrazeneca ser et blockbuster-potentiale i 10 af disse programmer. Herunder selskabets orale SERD camizestrant mod ER+/HER2-brystkræft og CinCors baxdrostat mod forhøjet blodtryk.

Astrazenecas omsætning var på 44,3 mia. dollars sidste år, med en omsætning og indtjening pr. aktie i den højere ende af selskabets egen prognose, som Soriot bemærkede blev ”opjusteret to gange i løbet af året.”

Astrazeneca led dog også tilbagegang, idet at selskabets coronaprodukter oplevede massiv tilbagegang i salget. Covid-19-vaccinen Vaxzevria, faldt med mere end 50 pct. i 2022, mens nødgodkendelsen af antistofkombinationsbehandlingen Evushield blev trukket tilbage af FDA. 

Til gengæld kunne Astrazeneca melde om tocifret vækst i fjerde kvartal for en række lægemidler mod kræft, herunder Tagrisso, Lynparza, Imfinzi og Imjudo samt Calquence. Højdespringeren var kræftmidlet Enhertu, der oplevede en omsætningsvækst på 224 pct. i fjerde kvartal. Enhertu er i Danmark tredjelinjebehandling til voksne patienter med ikke-resekterbar eller metastatisk HER2-positiv brystkræft.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også