Novo Nordisk donerer millioner til hjælp efter jordskælv

Efter mandagens voldsomme jordskælv i Tyrkiet donerer Novo Nordisk og Novo Nordisk Fonden nu 11,8 mio. kr. til hjælpeorganisationer.
Foto: Novo Nordisk / Pr
Foto: Novo Nordisk / Pr

Mere end 23.000 har mistet livet efter mandagens jordskælv i Tyrkiet og Istanbul, og det har fået Novo Nordisk og Novo Nordisk Fonden til at donere samlet 11,8 mio. kr., skriver Finans.

”Novo Nordisk donerer en million dollars til den tyrkiske afdeling af Røde Halvmåne-organisationen for at støtte humanitær nødhjælpsindsats i Tyrkiet, mens Novo Nordisk Fonden støtter nødhjælpsindsatsen i det nordvestlige Syrien med en separat donation på 720.000 dollars til Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) og Dansk Flygtningehjælp,” oplyser Ambre Brown Morley, vice president Media & Digital i Novo Nordisk, i en skriftlig kommentar til mediet.

Ambre Brown Morley skriver videre, at alle Novo Nordisk’ medarbejdere i de berørte dele af Tyrkiet og Syrien er i god behold, og at selskabet har fokus på at sikre forsyningen af selskabets medicin i hele Tyrkiet og Syrien i kølvandet på de ødelæggende jordskælv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også