Novo Nordisk og partner har doseret første patient i hjertesvigt-studie

Efter en forsinkelse på mere end et år har Novo Nordisk nu skudt gang i et forsøg med sin japanske partner Heatseed, hvor de sammen tester en mulig behandling af hjertesvigt.
Foto: Tidsvilde Stine/Ritzau Scanpix
Foto: Tidsvilde Stine/Ritzau Scanpix
af marketwire

Novo Nordisk og partneren Heartseed har doseret den første patient i et studie til behandling af hjertesvigt.

I alt ti patienter skal være en del af studiet, der løber over en periode på 52 uger.

Det oplyser Novo Nordisk i en meddelelse fredag morgen.

Heartseed og Novo Nordisk annoncerede første gang deres globale samarbejde og en licensaftale om udvikling, produktion og kommercialisering af Heartseeds HS-001 til behandling af hjerte-kar-sygdomme tilbage i sommeren 2021. Dengang var meldingen, at det kliniske fase 1/2 studie efter planen skulle sættes i gang i anden halvdel af 2021.

Dermed er der tale om en forsinkelse på over et år.

HS-001 er en undersøgelsescelleterapi, der anvender rensede kardiomyocytter afledt af inducerede pluripotente stamceller (iPSC), som Heartseed har været i færd med at udvikle til behandling af hjertesvigt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også