Novo Nordisk vinder appelsag i USA

Tre medicinalselskaber, herunder Novo Nordisk, har vundet en sag ved en appeldomstol i USA. Ifølge denne har selskaberne lov til at begrænse leverancen af medicin med føderale rabatter.
Foto: Novo Nordisk / PR
Foto: Novo Nordisk / PR
Af Marketwire

En appeldomstol i Philadelphia har mandag afgjort en sag til fordel for flere medicinalselskaber, herunder danske Novo Nordisk.

Rettens tre dommere fandt nemlig, at selskaberne har lov til at begrænse leverancen af medicin med føderale rabatter til hospitaler og kliniker. Det skriver The Wall Street Journal.

Sagen var anlagt af Health Resources and Services Administration, HRSA, mod Novo Nordisk, Sanofi og Astrazeneca.

HRSA ønskede med sit sagsanlæg at hindre medicinalproducenterne i at begrænse leverancer af rabatteret medicin til apoteker, der leverer til såkaldte non-profit hospitaler og kliniker.

I direkte sprog, skriver The Wall Street Journal, slår rettens tre dommere fast, at HRSA, der hører under det amerikanske sundhedsministerium, forsøger at gå for langt, og at der ikke lovmæssig dækning for ønsket.

Rettens afgørelse kan dog atter appelleres, og samtidig føres der to lignende sager ved to andre domstole.

Rabatprogrammet, som kaldes ”340B”, blev lanceret i 1992, og ifølge reglerne skal medicinalproducenterne sælge deres præparater med stor rabat til visse non-profit hospitaler og klinikker, som imidlertid godt må videresælge til patienterne med en gevinst.

I 2021 blev der købt medicin for 44 mia. dollar gennem 340B.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også