Medier: Pfizer og Moderna skruede op for vaccinepriserne i Tyskland midt i pandemien

Ifølge tyske medier skruede de store leverandører af covid-19-vacciner Pfizer/Biontech og Moderna op for prisen på vaccinerne midt under coronapandemien. 
Foto: John Thys
Foto: John Thys

Europas største økonomi, Tyskland, brugte ifølge NDR, WDR og Süddeutsche Zeitung 13,1 mia. euro, 97,4 mia. kr., på covid-19-vacciner. Det oplyser medierne på baggrund af fortrolige dokumenter, der beskriver, hvor mange vacciner den tyske regering bestilte fra hvilken producent og til hvilken pris.

Det skriver Euractiv.

Dokumenterne viser angiveligt, at den tyske regering i december 2020 bestilte 39 mia. vaccinedoser fra Pfizer/Biontech til omkring 15,50 euro per styk. Ni måneder senere var prisen ifølge medierne steget til 23,20 euro per styk. Prisen for Moderna-vacciner steg også med mere end 50 pct. på tre måneder.

”Jeg ser det som dubiøst, for hvis man ser på salgsindtægterne, kunne man have holdt fast i de originale priser,” lyder det fra Wolf-Dieter Ludwig, der er formand for den tyske lægeforenings medicinudvalg. 

Pfizer reagerede ifølge Euractiv ved at oplyse til at NDR, at man ikke bør stole på oplysninger, der ikke kan verificeres, omend det tyske sundhedsministerium angiveligt har bekræftet det beløb, Tyskland har brugt på vacciner, over for de tre medier. 

Oplysningerne fra de tre tyske medier er interessante, fordi vaccineproducenter og EU-Kommissionen har indtil videre kun offentliggjort deloplysninger om vaccineindkøbene. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også