Bill Gates-fond donerer 68 millioner kroner til SSI-forskning

Bevillingen er givet til et konsortium fra flere lande, der arbejder på at udvikle en tuberkulosevaccine.
Microsoft-stifteren Bill Gates er formand i bestyrelsen for fonden, som bærer hans og hans tidligere kone Melindas eget navn. | Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Microsoft-stifteren Bill Gates er formand i bestyrelsen for fonden, som bærer hans og hans tidligere kone Melindas eget navn. | Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
af ritzau

Bill & Melinda Gates Fonden har doneret 68 millioner kroner til udviklingen af en tuberkulosevaccine, som forskere fra Statens Serum Institut (SSI) bidrager til.

Det skriver SSI onsdag i en pressemeddelelse.

”Bevillingen fra Bill & Melinda Gates Fonden er givet til et større konsortium med fire partnere i både Europa og Sydafrika,” siger Rasmus Skaarup Mortensen, som er leder af tuberkulose vaccineforskningen på SSI, i pressemeddelelsen.

I mandags rejste et hold af forskere fra SSI til Johannesburg i Sydafrika for at planlægge de første kliniske forsøg.

Cirka halvanden millioner mennesker dør ifølge SSI hvert år af luftvejsinfektionen tuberkulose på verdensplan.

Bill & Melinda Gates Fonden er verdens største humanitære organisation. Den blev grundlagt af Microsoft-stifteren Bill Gates og hans daværende kone, Melinda Gates, i 2000.

Statens Institut For Folkesundhed har allerede støttet projektet med over 20 millioner kroner.

Ifølge SSI er man allerede lykkedes med at lave en effektiv tuberkulosevaccine, som giver god immunrespons i mus, marsvin og aber.

”Næste skridt er at teste den i mennesker og se på, om vaccinen er sikker, og om den også giver et godt immunrespons her. Lykkedes det er potentialet stort, og en ny tuberkulosevaccine kan potentielt redde millioner af liv - det er selvfølgelig en kæmpe motivationsfaktor,” siger Rasmus Skaarup Mortensen.

Behovet for nye vacciner imod lungesygdommen er ifølge SSI større end nogensinde set i lys af coronapandemien.

Der findes allerede en vaccine, som gives til nyfødte børn i store dele af verden.

Den har dog begrænset effekt imod alvorlige former for tuberkulose i voksne og teenagere, hvorfor en forbedre vaccine er nødvendig.

SSI er flere gange før blevet støttet af Bill & Melinda Gates Fonden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også