Janssen trækker sig fra budrunde på Horizon Therapeutics

Amerikanske Janssen træder nu ud af køen af potentielle købere af medicinalselskabet Horizon Therapeutics, der blandt andet sælger det Genmab-udviklede øjenmiddel Tepezza.
Janssen er medicinalarmen hos den amerikanske medicinalgigant Johnson & Johnson. | Foto: Brendan Mcdermid
Janssen er medicinalarmen hos den amerikanske medicinalgigant Johnson & Johnson. | Foto: Brendan Mcdermid

Indtil nu har det været tre seriøse bejlere til købet af Horizon Therapeutics, som har kæmpet om at stå forrest i køen, men nu træder mastodonten Janssen helt ud.

Det skriver det amerikanske selskab i en meddelelse.

Dermed er det kun Sanofi og Amgen, som står tilbage med en udmeldt interesse i opkøbet, og Sanofi meldte fornyligt ud, at den franske virksomhed kun vil betale kontant, hvis de ender med at skrive under på en overtagelse.

Det samme indikerer Amgen nu også, hvor selskabet skriver i en meddelelse, at det stadig er interesseret i et opkøb.

”Et hvilket som helst bud fra Amgen på Horizon bliver, eller bliver sandsynligvis, alene i kontanter,” skriver Amgen i meddelelsen, hvor virksomheden dog også understreger, at det ikke med sikkerhed vil afgive et bud.

Horizons største middel er øjenmidlet Tepezza, der er udviklet af Genmab, men som markedsføres af Horizon . Genmab modtager således royalties fra Horizons salg af midlet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også