Novo og seks andre medicinalselskaber går sammen om at reducere miljøbelastning

Syv af verdens største medicinalselskaber er gået sammen om en række klimatiltag for at sænke industriens miljøbelastning. Formålet er at opnå klimaneutralitet hurtigere.
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Syv store medicinalselskaber med Novo Nordisk i front har dannet et fælles samarbejde med formålet at sænke branchens miljøbelastning.

Under navnet ”Sustainable Markets Initiative Health Systems Taskforce” er ambitionen, at industrien hurtigere skal opnå net zero emission ved hjælp af flere forskellige tiltag. Det skriver Finans.

Blandt andet vil selskaberne finde en fælles standard for, hvad leverandører skal levere.

”Vi kommer hurtigere i mål, når vi på tværs af virksomheder sætter fælles standarder for leverandører. Vi er også blevet enige om at skabe fælles rammer for at kunne måle på CO2-udledninger for kliniske studier og ned på produktniveau,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk, i en skriftlig kommentar til Finans.

Samarbejdet består foruden Novo Nordisk også af det britisk-svenske medicinalselskab AstraZeneca, britiske GlaxoSmithKline, tyske Merck KGaA, schweiziske Roche, sydkoreanske Samsung Biologics og franske Sanofi.

Ifølge Finans står den globale sundhedssektor i dag for mellem 4 pct. og 5 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser.

Life science-branchen skruer ned for varmen og starter kampagner for at spare på energien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også