Lif glæder sig over Life Science Rådets anbefalinger til regeringen

Lif ser mange gode takter i de første fem anbefalinger til regeringen fra Life Science Rådet. Især anbefalingen om at finde finansiering til et fortsat forhøjet forskningsfradrag vækker genklang.
Foto: Lif / PR
Foto: Lif / PR

Life Science Rådets fem første anbefalinger falder i yderst god jord hos Lægemiddelindustriforeningen Lif.

Det gør Lif rede for en i kommentar, efter Life Science Rådet fredag eftermiddag kunne præsentere sine første fem anbefalinger til en styrket industri til regeringen.

Det er især anbefalingen om, at gøre forsknings- og udviklingsfradraget på 130 pct. permanent, der får Lif til at juble. Det er imidlertid politisk besluttet, at forhøjelsen af fradraget skal gøres permanent, men regeringen har ikke valgt at finde pengene på finansloven. Det anbefaler Life Science Rådet nu.

”Det er et meget positivt signal fra Rådets side, for det kan ikke gå hurtigt nok med at sikre, at forskningsfradraget bliver gjort permanent. Fradraget er et vigtigt incitament for at få danske virksomheder til at forske mere, men også til at få flere udenlandske life science-virksomheder til at placere forskningsinvesteringer og lægge arbejdspladser i Danmark,” udtaler koncernchef i Lif, Ida Sofie Jensen, i en skriftlig kommentar.

Også anbefalingen om at opprioritere forskningsmidler til life science-området – blandt andet med afsæt i forskningsreserven, glæder Lif sig over.

”Den private life science forskning står for over en tredjedel af al privat forskning i Danmark, men det kan kun lade sig gøre med en tæt sammenhæng med offentlige forskningsmiljøer og adgang til deres kompetente medarbejdere. Så offentlige investeringer i life science forskning er helt afgørende, hvis vi skal bringe life science i Danmark op på next level og er samtidig en forudsætning for kvalitet og udvikling i sundhedsvæsnet til gavn for patienterne,” udtaler Ida Sofie Jensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også