Der er investeret blod, sved og tårer samt millioner af kroner, men nu er det slut for biotekselskabet Dana Genetic med adresse i Gentofte nord for København. Firmaet, der blev sat i verden for at finde nye behandlinger af kræft, er under afvikling og vil inden længe være fortid.

Det fortæller Hans-Ole Hedegaard, adm. direktør i det nu snart hedengangne Dana Genetic, til MedWatch. Sammen med lægen Kurt Oster stiftede han selskabet tilbage i 2015 ud fra en ide og håb om måske at stå med kimen til en ny kræftbehandling.

”Vi etablerede Dana Genetic med henblik på cancerforskning. Vi så en mulighed for, at hvis de ideer, vi havde, var rigtige, så ville vi måske stå med noget rigtig fornuftigt til at slå cancerceller ihjel med. Det har kostet en masse penge, men det gav desværre ikke de ønskede resultater, og derfor har vi nu besluttet at lægge det i graven,” siger Hans-Ole Hedegaard.

I alt 2,5 mio. kr. har Hans-Ole Hedegaard brugt på selskabet af egen lomme, mens investoren Michael Lüzthøft Hansen, der også er læge, har lagt omtrent 1 mio. kr.

”Michael og jeg var dem, der kom med pengene, mens Kurt Oster var den, der havde ideerne. Jeg selv gik ind i det, fordi der snart ikke er den i min familie, som ikke er død af cancer, inklusive min kone. Jeg har også selv haft cancer, men jeg er sluppet igennem, fordi jeg fik det opereret i tide,” siger Hans-Ole Hedegaard.

Kimen lagt for adskillige år siden

Kimen til Dana Genetic blev lagt for adskillige år siden, da man på den nu hedengangne kemiske fabrik og engrosforretning Alfred Benzon lavede nogle forsøg, der øjensynligt gav en forklaring på, hvorfor det medfødte immunforsvar ikke kunne bekæmpe cancerceller.

Man udviklede så nogle antistoffer rettet mod nogle særlige proteiner indenfor immunforsvaret, og det lykkes at ”fjerne en hel del cancerceller”.

”Der var faktisk en terminal brystcancer-patient, som blev fuldstændig rask,” fortæller Hans-Ole Hedegaard.

I det medfødte immunforsvar er der en kædereaktion, der starter med et bestemt protein, som påvirker et andet protein, som igen påvirker et tredje og så fremdeles for så at ende med, at der bliver dannet antistoffer.

I begyndelsen af denne kædereaktion er der en hæmmer, C1-inhibitoren.

Ideen var så, at hvis der var for meget af den inhibitor, ville man ikke kun hæmme reaktionshastigheden, men helt standse den.

Man målte så på tre grupper af personer, hvor meget C1-inhibitor, de havde. I en gruppe med tumorpatienter, var der dobbelt så meget af den inhibitor, som hos en gruppe af sunde individer. Den sidste gruppe bestod af personer med forskellige sygdomme, som ikke havde noget med cancer at gøre. De havde ligesom gruppen af sunde individer også et normalt niveau af C1-inhibitorer.

”Så de med tumorer havde altså den dobbelte mængde, hvilket støttede ideen om, at man måske havde fat i noget af det rigtige,” siger Hans-Ole Hedegaard.

Alfred Benzon måtte imidlertid lukke, og alle forsøgsaktiviteterne stoppede.

”Det var jo meget ærgerligt. Men der skete siden det, at jeg fik forskellige informationer, som sammen med noget kendskab, jeg havde til det, der i sin tid blev lavet hos Alfred Benson, gjorde, at jeg kunne se, at der måske var et håb om, at et bestemt antistof kunne eliminere cancerceller,” fortæller Hans-Ole Hedegaard.

”Jeg vidste, at jeg var den eneste, som sad inde med den viden, og så tænkte jeg, at jeg havde en forpligtigelse til at prøve at se, om det virkede eller ej. Vi besluttede derfor at genoptage og videreudvikle på de forsøg fra dengang og etablerede til formålet Dana Genetic i 2015,” uddyber han.

”Det er skuffende - selvfølgelig er det det”

Konkret tog Dana Genetic afsæt i en form for hjernecancer kaldet glioblastomer – en af de mest dødelige former for cancer, der findes.

På Lund Universitet i Sverige podede Hans-Ole Hedegaard & co. glioblastom-cancerceller ind i hjernen på rotter. Foretog man sig ikke noget, ville rotterne dø i løbet af ca. 25 dage.

”Vi gav så nogle grupper af de her rotter en injektion af noget specielt antistof, som skulle bevirke, at de kunne overleve. Men det gjorde de desværre ikke - eller det gjorde de i første omgang, men siden viste det sig, at der var en anden forklaring (end antistoffet, red.) på, at de ikke døde,” siger Hans-Ole Hedegaard.

”Det er skuffende – selvfølgelig er det det, og vi havde da håbet på et andet udfald med Dana Genetic end det, vi nu er endt med,” tilføjer han.

Helt slut med engagement i sygdomsbekæmpelse og behandling er den i dag 88-årige Hans-Ole Hedegaard dog ikke. Så langt fra. Han sidder i dag i bestyrelsen for selskabet Eldon Biologicals, der har sønnen Kasper Juul Hedegaard som adm. direktør og førnævnte investor Michael Lüzthøft Hansen som formand.

”Eldon Biologicals er vokset kraftigt har nu også stort internationalt salg. Efter en lang kamp er det med Eldon lykkedes at få et rigtig fornuftigt firma på benene, og det er nu det, vi arbejder med i det daglige,” siger Hans-Ole Hedegaard.