USA har nu nok abekoppevacciner til at vaccinere målgruppe to gange

De amerikanske myndigheder regner nu med at have doser nok til at gennemføre andet stik mod slutningen af september.
Foto: Bavarian Nordic / PR
Foto: Bavarian Nordic / PR
AF MARKETWIRE

USA har nu styr på leverancerne af abekoppevacciner, så der er nok til at vaccinere alle 1,6 mio. mennesker, der er identificeret som værende i højrisikogruppen, to gange.

Det skriver nyhedsbureauet AP med henvisning til en udtalelse fra Biden-regeringen.

Myndighederne i USA regner nu med at have doser nok til også at gennemføre et andet stik mod slutningen af september, skriver AP.

Nu er udfordringen i stedet at sikre, at alle de, der er i højrisikogruppen, også bliver vaccineret.

Særligt mænd, der har sex med mænd, er ifølge myndighederne i risikogruppen.

Danske Bavarian Nordic er indtil nu det eneste selskab i verden, der har fået godkendt en vaccine mod abekopper.

Det har medført en lang række ordrer til selskabet, der på den baggrund har opjusteret forventningerne seks gange i år.

Fredag endte Bavarian-aktien 11,7 pct. lavere i 317,20 kr. Indtil nu er den dog steget med 18 pct. i år og næsten 70 pct. siden starten af juni.

Genmab-partner må se Mercks opkøbsinteresse svinde

Moderna sagsøger Pfizer og Biontech over covid-vaccine

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 34

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også