Novo Holdings med i virksomhedssalg for milliardbeløb

Seks år efter etableringen af Biophero bliver det danske selskab overtaget af en amerikansk koncern.

Den danske virksomhed Biophero er blevet solgt til den amerikanske koncern FMC for en pris på ca. 200 mio. dollar, svarende til ca. 1,42 mia. kr.

Det oplyser FMC i en pressemeddelelse.

Biophero har hovedkontor i København og blev etableret i 2016 af Irina Borodina, der har en Ph.D. i bioteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet.

Selskabet har specialiseret sig i fremstille feromoner, der kan stoppe formeringen af bestemte insekter ved at forstyrre deres parringsproces. Metoden bliver anset som et mere miljøvenligt alternativ til traditionel plantebeskyttelse.

FMC har været med i ejerkredsen siden 2021, hvor de andre ejere ind til nu været ejet af Novo Holdings, Syngenta Group Ventures, investeringsfirmaet DCVC Bio og stifter Irina Borodina. Nu betaler FMC, der også ejer danske Cheminova, altså et milliardbeløb for at sætte sit alene på ejerskabet.

Parterne forventer, at købet er endeligt godkendt af myndighederne ved udgangen af tredje kvartal 2022.

(Denne artikel er leveret af MedWatchs søstermedie AgriWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også