Sanofi sælger kræftmiddel til Regeneron for 900 mio dollar forudbetalt

Det franske medicinalselskab Sanofi har solgt lægemidlet Libtayo til Regeneron for 900 mio. dollar, knap 6,3 mia. kr., og hertil kommer procenter af salget på 11 pct.
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Sanofi har solgt rettighederne til lægemidlet Libtayo til Regeneron for 900 mio. dollar i forudbetaling samt royalty-betalinger på 11 pct. af den globale omsætning.

Det oplyser Sanofi i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

Ydermere er der mulighed for milepælsbetalinger ved myndighedsgodkendelse af eksempelvis FDA eller EMA på 100 mio. dollar samt yderligere 100 mio. dollar fra salgsbaserede milepæle over de næste to år.

Med overtagelsen har Regeneron eksklusiv licens globalt til Libtayo.

Lægemidlet anvendes til personer med småcellet lungekræft eller hudkræft, skriver de to selskaber på deres hjemmeside for Libtayo.

Handlen ventes gennemført i tredje kvartal.

Sanofi stiger onsdag eftermiddag 1,1 pct. til 100,54 euro på børsen i Paris, og Regeneron øger 0,1 pct. til 659,25 dollar i det amerikanske formarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også