Orifarm skal distribuere medicindonationer til Ukraine

Organisationen Affordable Medicines Europe har indsamlet medicindonationer fra de 100 medlemmer i 23 lande. Danske Orifarm modtager medicinen, som distribueres fra selskabts logistikcenter i Tjekkiet.
Erik Sandberg, adm. direktør, Orifarm. | Foto: Orifarm / PR
Erik Sandberg, adm. direktør, Orifarm. | Foto: Orifarm / PR

Medicinalvirksomeden Orifarm skal den næste tid hjælpe til at distribuere medicindonationer til det krigsramte Ukraine.

Det oplyser selskabet i en meddelelse mandag morgen.

Donationerne er indsamlet via non-profit-organisationen Affordable Medicines Europe, der har flere end 100 medlemsvirksomheder i 23 lande.

I praksis sendes medicindonationerne til Orifarms logistikcenter i Tjekkiet, hvorfra det sendes videre til Ukraine.

"Vi har et meget effektivt logistikcenter i Tjekkiet, og her har ledelse og medarbejdere straks taget imod opgaven med at tage imod den store mængde medicin, der nu kommer fra mange virksomheder overalt i Europa. Herfra vil det hurtigst muligt blive sendt til Ukraine. Derudover vil vi også selv i Orifarm donere en lang række produkter," siger Erik Sandberg, adm. direktør for Orifarm i meddelelsen.

Medicindonationerne indeholder alt fra insulin og morfin til smertestillende håndkøbsmedicin.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også