Lundbeck ser fremgang i 2022 - men skuffer i forhold til konsensus

Salget af kerneprodukterne voksede 15 pct. i 2021 for Lundbeck, der dog alligevel leverer under forventning.
Foto: Lundbeck / PR
Foto: Lundbeck / PR
af marketwire

Medicinalselskabet Lundbeck venter i 2022 en omsætning på 16,7-17,3 mia. kr. samt et driftsresultat før renter og skat (EBIT) på 2200-2600 mio. kr.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2021, der er offentliggjort onsdag morgen.

I 2021 realiserede Lundbeck en omsætning på 16,3 mia. kr. og et driftsresultat (EBIT) på 2010 mio. kr.

Analytikerne havde på forhånd ventet en omsætning på 17,5 mia. kr. og et driftsresultat (EBIT) på 2575 mio. kr., viser estimater indsamlet af Lundbeck selv inden regnskabet.

Salget af Lundbecks fire strategiske nøgleprodukter overraskede negativt, hvor salget af Lundbecks nyeste lægemidddel, Vyepti, var langt fra analytikernes prognose.

Samlet omsatte produkterne for 2472 mio. kr. mod ventet 2546 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet og beregnet af Lundbeck selv.

Lundbecks nyeste lægemiddel, Vyepti, til forebyggelse af migræne, solgte for 164 mio. kr. mod estimeret 193 mio. kr. blandt analytikerne og 51 mio. kr. i fjerde kvartal året før.

Lundbecks antidepressiv Brintellix/Trintellix overraskede positivt med et salg på 961 mio. kr. i perioden mod ventet 933 mio. kr. blandt analytikerne og 794 mio. kr. i fjerde kvartal 2020.

Skizofrenimidlet Abilify Maintena solgte for 610 mio. kr. mod ventet 642 mio. kr. og 542 mio. kr. i den tilsvarende periode et år tidligere.

Salget af Rexulti, der bruges til behandling af skizofreni og depression, løb op i 737 mio. kr. mod analytikernes forventninger om et salg på 778 mio. kr. og en omsætning på 616 mio. kr. i fjerde kvartal året før.

Northera, der gik af patent i februar, tabte langt størstedelen af sin omsætning, som faldt til 129 mio. kr. fra 688 mio. kr. Analytikerne havde ventet en større tilbagegang til 85 mio. kr.


Blandt de øvrige modne produkter var salget af Lundbecks antidepressiv Cipralex ramt af patentudløb i nogle markeder, men fremgang i andre. Omsætningen steg til 511 mio. kr. mod analytikernes forventning om 544 mio. kr. I fjerde kvartal 2020 solgte midlet for 487 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også