Moderna sælger knap 11 mio. covid-19-vacciner til Colombia

Forrige år solgte Moderne 10 mio. doser til landet.
Foto: POOL/REUTERS / X80003
Foto: POOL/REUTERS / X80003
AF MARKETWIRE

Det amerikanske medicinalselskab Moderna, der blandt andet står bag en af de mest brugte vacciner mod covid-19, har indgået en aftale med Colombia om salg af 10,8 mio. doser af selvsamme vaccine.

Det skriver Bloomberg News.

De nye vaccinedoser skal lægges til de 10 mio. doser, som Moderna solgte til landet i 2021. Levering af de fleste af vaccinerne ventes at finde sted i løbet af andet kvartal af 2022.

"Vi venter at levere 1 mio. doser i første kvartal af 2022, seks mio. doser i andet kvartal af 2022 og 3,8 mio. doser i tredje kvartal af 2022," skriver Moderna i et tweet ifølge Bloomberg.

Medicinalaktien falder tirsdag 4,4 pct. til 153,23 dollar på børsen i New York efter et skuffende regnskab for fjerde kvartal med en dertilhørende skuffende prognose fra konkurrenten Pfizer.

Svensk minister: Danmark med i drøftelser om nordisk vaccineproduktion

Vaccineaktier er dykket stort siden toppen i 2021 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også