Pfizer venter at sælge coronaprodukter for 352 milliarder

Amerikanske Pfizer forventer i 2022 at sælge stort af både coronavacciner og coronapiller.
Foto: CARLO ALLEGRI/REUTERS / X90181
Foto: CARLO ALLEGRI/REUTERS / X90181
AF RITZAU

Den amerikanske medicinalproducent Pfizer forventer i 2022 et betydeligt salg af vacciner og piller imod coronavirus.

Det viser selskabs årsregnskab for 2021, der også indeholder forventninger til 2022.

For selskabets coronavaccine ventes der et salg på 32 milliarder dollar. Og for selskabets pille, der bruges til behandling mod coronasmitte, ventes der et salg på 22 milliarder dollar.

Altså ventes de coronarelaterede produkter i alt at sælge for 54 milliarder dollar. Det svarer til cirka 352 milliarder kroner.

Det er få uger siden, at Pfizers coronapille blev godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til behandling af særligt udsatte personer mod coronasmitte.

Pillen er den første coronapille, der har fået grønt lys af EU-tilsynet.

I tidligere forsøg har pillebehandlingen fra Pzier vist lovende resultater. Den kan ifølge studier således reducere risikoen for indlæggelse eller dødsfald hos særligt udsatte personer med op til næsten 90 procent.

Den danske regering har tidligere meddelt, at man har planer om at indkøbe for omkring 400 millioner kroner af Pfizers pille.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også