Moderna dykker efter nedslående nyt fra sydafrikansk mRNA-studie

Studiet viste, at den nye vaccine ikke blokerer for smitte med omikron-varianten.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF MARKETWIRE

Vaccineproducenten Moderna falder tungt onsdag eftermiddag, efter at et mindre studie fra Sydafrika har vist, at et stik med en ny mRNA-vaccine mod covid-19 ikke blokerede for smitte med omikron-varianten.

Det skriver Bloomberg News.

I studiet blev der testet mRNA-vacciner fra Pfizer og Moderna samt en anden type vaccine fra Astrazeneca. Ingen af vaccinerne formåede dog at blokere for sygdom. Dog viste samtlige testpersoner kun milde til moderate symptomer ved smitte.

Aktien falder 3,8 pct. på børsen i New York, mens Pfizer slipper med et marginalt fald på 0,1 pct. til 54,08 dollar. Novavax dykker 2,9 pct. til 95,55 dollar.

Tirsdag var der også fald til vaccineproducenterne, efter at data fra Israel viser, at et fjerde vaccinestik har begrænset effektivitet mod omikron.

Ny vaccine lander snart i Danmark – men dens rolle er uvis

Danmark donerer over 400.000 coronavacciner til Libanon 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også