Takedas nye landechef vil ansætte flere medarbejdere

Tyske Roland Kurney erstatter svenske Patrik Forsell som landechef i Takedas danske selskab, og den nye tyske topchef vil på jagt efter flere ansatte efter en stor omstrukturering.
Foto: Kim Kyung Hoon/REUTERS / X01368
Foto: Kim Kyung Hoon/REUTERS / X01368

Den nye landechef for Takedas danske afdeling, Roland Kurney, vil efter en massiv omstrukturering sidste år gå på jagt efter flere nye ansatte.

Det skriver Dagens Pharma.

Takeda solgte sidste år OTC-forretningen bestående af omkring 130 produkter til danske Orifarm i en handel til 4,3 mia. kr., og frasalget resulterede i, at mere end 600 medarbejdere blev overdraget til Orifarm.

"Forhåbentligt kommer vi til at hyre nye folk, for det vil jeg hjertens gerne, og beskeden fra bestyrelsen er, at det største og mest nødvendige skridt efter frasalget er taget," siger Roland Kurney.

Efter handlen med Orifarm har Takeda fokuseret sin forretningsmodel mod kerneområderne inden for ADHD og sjældne sygdomme.

Roland Kurney kommer til Takedas danske afdeling fra en stilling som CFO i Takedas tyske afdeling, hvor han har haft det ledende ansvar for firmaets finanser gennem de seneste fem og et halvt år, og han tager sin hustru og tre børn med til Danmark.

Orifarm fik coronarabat på Takeda-opkøb: "Timingen var i vores favør" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også