Pfizers coronavaccine til børn bliver ikke godkendt før november

Pfizer og Biontech vil først fra november kunne sælge sin coronavaccine til børn mellem 5 og 11 år og ikke fra oktober som først håbet.
Foto: Lindsey Wasson/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Lindsey Wasson/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Pfizers vaccine til yngre børn vil muligvis først blive godkendt i november.

Det sker, efter at selskabet har sagt, at der ikke vil blive bedt om grønt lys fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, de næste par uger, oplyser en kilde til Wall Street Journal.

Mange forældre og læger havde ellers håbet på, at Pfizers vaccine ville blive tilgængelig for de 5 til 11-årige allerede i oktober.

Selskabet meddelte tirsdag, at det har givet de amerikanske sundhedsmyndigheder data fra en nylig undersøgelse af vaccinen til børn. Her oplyste Pfizer også, at selskabet vil sende en godkendelsesansøgning i løbet af de kommende uger.

Det sker, på trods af at selskabet tidligere havde sat sig et mål om at indsende ansøgningen allerede i slutningen af september.

Ifølge Wall Street Journals kilde gør den forsinkede ansøgning, at FDA måske ikke tager en beslutning om godkendelsen før mellem højtiderne halloween og thanksgiving, der ligger mellem slut oktober og slut november.

Der er endnu ingen coronavaccine, der er godkendt til børn mellem 5 og 11 år i USA.

Første influenzavacciner til børn kommer i start-oktober

Studie: Pfizer/Biontech-vaccine sikker til brug på børn på 5-11 år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også