MedWatch

Morphosys sendes atter ned efter sænkning af kursmål og anbefaling

Det tyske medicinalselskab Morphosys venter i 2021 en omsætning på 155 til 180 mio. euro mod tidligere mellem 150-200 mio. euro, og justeringen får nu storbank til at sænke både anbefaling og kursmål med et dyk i aktien til følge.

Foto: Morphosys / PR

Tyske Morphosys, der ligesom Genmab fremstiller midler til behandling af kræft, får igen kursklø tirsdag, efter at Commerzbank har sænket både anbefaling og kursmål på aktien.

Det skriver Bloomberg News.

Kursmålet på Morphosys sænkes til 59 euro fra 105 euro, mens finanshusets anbefaling sænkes til "hold" fra "køb".

Commerzbank bemærker ifølge Bloomberg, at tilliden til, at der kan blive en god investering ud af Morphosys, er ved at være opbrugt.

Mandag faldt aktien 8,7 pct., efter at selskabet præciserede sine finansielle forventninger til 2021, hvor særligt det øvre interval til sænket.

Morphosys venter i 2021 en omsætning på 155 til 180 mio. euro. Før ventede selskabet en omsætning mellem 150-200 mio. euro.

En årsag til præciseringen kan være et fortsat svagt momentum for kræftbehandlingsmidlet Monjuvi, lød det mandag fra Morgen Stanley-analytiker James Quigley ifølge Bloomberg News.

Tirsdag formiddag fortsætter nedturen. Morphosys-aktien falder 9,9 pct. til 45,085 euro på børsen i Frankfurt.

Mere fra MedWatch

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier